Året der gik

31. december 2016 08:06 , af Susanne Wentzel Brodersen

Webredaktøren ønsker alle medlemmer et rigtig Godt Nytår.
Vi siger farvel til et begivenhedsrigt år, med 125 nye medlemmer, nyt IT-system, ny badebro og overtagelse af Laugets nye hus, Asgård. Samtidig har vi taget afsked med vores charmerende, gamle "klubhus", der for ca. 40 år siden blev bygget af Laugets ældste medlemmer. 
Disse aktiviteter har krævet slid fra en meget arbejdssom medlemsskare og en bestyrelse, som er gået forrest med forhandlinger med kommunen, haft chesk på logistikken, styret og deltaget i arbejdsopgaverne, så vi i dag har et meget smukt hus.
Der har også været tid og overskud til sociale aktiviteter med pleje af laugets traditioner med fejring af standerhejsning og Vintersolhverv. Foran os ligger vikingedåb den 15. januar, standernedtagning den 30. april samt generalforsamling i september måned. 

Rigtig Godt Nytår fra
Webredaktør