2026 bliver skudt igang på allerbedste vis med eftermiddagshygge og vin - denne gang krydret med live lounge musik 🎶😃
Vi får fornøjelsen af en lille lounge jazz duo bestående af Niels Ryde (som også spillede musik til jubilæums receptionen), hvor pianoet nu er skiftet ud med bass, og han bliver denne gang flankeret af Peter Pedersen på guitar.
Ellers er konceptet det samme, dvs:
Arrangementet er for alle medlemmer i lauget - nye som gamle, fuldtids- og deltidsmedlemmer - og foregår fredag 9/1 fra kl 16-18.
Fredagshygge er hurtigt blevet en tradition, og der er altid mange mennesker samt en livlig og afslappet stemning. Så det kan være en god ide allerede nu at reservere dagen i jeres kalendere, hvis I vil være med til at skabe endnu en hyggelig sammenkomst.
Der vil være rød-, hvid- og rosevin, lemonade og ingefærshots samt lidt chips/snacks. Og denne gang er der vist også bobler tilovers fra receptionen 🥂
Og alt dette er en del af kontingentet. Men selvom det ikke koster noget at deltage, er det fortsat vigtigt, at I tilmelder jer, så vi ved hvor meget, der skal købes ind.
Det foregår i bedre 'åbent hus' stil, og I bestemmer selv, om I deltager fra starten eller kommer senere, og om I bliver i 20 minutter eller fra start til slut 😉
Klik her for at komme til aktiviteten, hvor I kan tilmelde jer.
https://www.vedbaek-vikingelaug.dk/event/Activity2518933566112507895/202511211500FO
Sidste frist for tilmelding er 6/1.
Hyggelige hilsner fra Birgit, Nith og Mikael 😃