Tilmeld dig nu – Standernedhaling med morgenmad og hyggeligt samvær (Frist den 22. april)

13. april 2026 08:19 , af Torben Wiese

Ærede vikinger,

Sæsonen går på hæld, og søndag den 26. april kl. 9.00 inviterer lauget alle medlemmer til en hyggelig morgen med sang, hygge, taler og lækker morgenmad, når vi stryger vores stolte flag.

Standerstrygning er en af vores vigtigste kulturelle hjørnesten, og vi opfordrer alle til at bade og deltage i de 1-2 timer, festen varer. Udbyttet er masser af grin, smil, glæde og mødet med både gamle bekendte og nye venner.

I år vil vi som noget nyt desuden hylde vores mest badende medlemmer med en ærefuld erkendtlighed.

Tilmeld dig direkte her: Ja, tilmeld mig til standerstrygningen

Tilmeldingsfristen er den 22. april, og der er et begrænset antal pladser.

Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt, så vi kan sige tak for sæsonen og på gensyn i efteråret.

Hil, hil, hil!

Torben Stortaler
Høvding