Hilsen ærede vikinger!
Det er med virkelig stolthed og ærefrygt, at jeg står her for jer i dag, som høvding for vores ældgamle laug af vinterbadene vikinger. Ved denne, den niogfyrretyvende, standerstrygning, hvor vi afslutter endnu en sæson af sejre og venskab, vil jeg gerne dele nogle ord med jer.
Vi kan i dag – med rekordstort fremmøde - takke hinanden for en dygtig, en fremgangsrig, en sund, en sjov og en lærende vintersæson.
Først og fremmest skal I alle roses for jeres tapperhed og hårdførhed. Som ægte vikinger har vi stået sammen, kæmpet mod elementerne og sejret over enhver udfordring, vi stod overfor. Vores laug har vokset sig endnu stærkere og modigere, og det er takket være hver og én af jer.
En kæmpetak skal lyde til alle vores ikke mindre end 76 frivillige hjælpere i lauget – lad os give dem en kæmpe hånd.
En lige så stor tak skal lyde til udvalg, råd og bestyrelse hvor alle også her frivillige har arbejdet: målrettet, hårdt, positivt, og optimistisk - lad os også give dem en kæmpe hånd.
Sæsonen har været fyldt med tiltag, som har styrket vores fællesskab og medvirket til at vi altid går sundere, gladere og klogere hjem fra Vedbæk Vikingelaug end da vi kom.
Som jeres høvding er jeg stolt over at se, hvor langt vi er kommet, og hvor meget vi sammen har opnået og det viser at vores laug er ikke kun er en samling af individer, men en stolt stamme af medlemmer, der sammen udgør en uovervindelig styrke.
For længe før der var konger og dronninger levede de første mennesker og senere vikinger her i Vedbæk – det ligger dybt i byens og i vores dna.
Herfra drog de ud i verden og erobrede, røvede og kæmpede. Derfor er vi også vikinger – vi er seje, vi står sammen og vi er ikke bange.
Hvad er det så vi kan her i Vedbæk Vikingelaug?
Først og fremmest er vi et laug hvor vi mødes fysisk og hvor vi ydmygt bygger vores resultater og styrke på generationer, generationer og atter generationer af tidligere vikingers frivillige arbejde i laugets nu 49-årige lange stolte historie. Vi står således på skuldrene af tusinder af andre i både vores økonomi, kultur og ånd.
Tak, ærede vikinger, for jeres tapperhed og trofasthed. Lad os nu stryge vores flag for denne sæson, men lad vores ånd og sammenhold brænde stærkere end nogensinde.
Lad os mødes igen den 6. oktober til vores halvtredsindstyvende jubilæums sæson med endnu større glæde og vilje til at erobre nye horisonter. Sundere, gladere og klogere.
Vedbæk Vikingelaug længe leve!
Hurra, hurra, hurra
Hurra, hurra, hurra
Hil, hil, hil
Torben Wiese
Høvding