Ædle Valkyrier, Bersærker, Skjoldmøer, Vikinger og Skjoldunger!
Endnu en gang mødes vi her ved Øresunds viltre bølger for at fejre en ny sæson, den 45. i Ægirs tegn. I år kan vi byde ikke færre end 154 nye medlemmer velkommen. I, som er nye, vil blive kaldt skjoldunger, og vi ønsker jer et langt og rigt vikingeliv. Vi håber, at I i løbet af vinteren kan opnå de 60 badninger, der er forudsætningen for, at I om halvandet år kan blive vikingedøbt, således som vor tradition foreskriver.
Den forgangne sæson har ikke været uden problemer: i begyndelsen af den tredje måned efter solhvervsfesten sendte den ækle jættekvinde Corona sin stygge søn Virus til vikingernes rige. På ryggen havde han en stor sæk med pest. På vejen ofrede han til vindens gud Njord, der sendte sin blæst, således at indholdet blev spredt ud over vikingerne. Som følge deraf måtte mange indbyggere i danernes rige derefter tilbringe måneder i sottesengen, og nogle bukkede under på nornens bud. Vi vikinger blev grebet af mistrøst, og da pesten var på det højeste, måtte vi lukke Asgaard og søge ly i vore lerklinede hytter i god afstand fra borgen, mens vinterbadningen måtte foregå uden mjød og varme fra ilden i vikingehuset. Men på et tidspunkt var det meste af sækkens indhold drevet væk, og vi kunne igen indtage Asgaard. Derefter gik det godt hele sommeren, optimismen bredte sig, og i den sjette måned efter solhvervsfesten kunne det sædvanlige hyggelige samvær med de daglige beretninger af mere eller mindre høviske heltesagaer samt indtagelse af mad og drikke genoptages, dog fortrinsvis udendørs.
Dette kom den ækle jættekvinde Corona for øre, hvorefter hun igen sendte sin modbydelige søn Virus af sted mod danernes rige med en ny sæk pest. Den lider vi nu under, og vi er fulde af tvivl: Hvordan vil fremtiden se ud, hvornår forsvinder pesten? Odins to ravne Hugin og Munin flyver hvert morgengry over Asgaard for at se, hvad der sker, og høre hvad der bliver sagt, men de har endnu ikke meldt noget sikkert tilbage. Jeg, jeres høvding, har også sendt bud til Vølven for at høre hendes spådom, men desværre har hun heller ikke svaret.
Uanset hvilket svar der engang måtte komme, og uanset hvad der måtte ske, vil vi ikke tabe modet. Vi Vedbæk Vikinger er frejdige i hu, og trods pestens hærgen vil vi også fremover hver morgen nyde det forfriskende og livgivende bad i Øresunds herlige bølger. Og hvis vi ved vintersolhvervstide ofrer nogle afgnavede østersskaller til havets behersker Ægir, vil han måske være så venlig at skaffe os noget grødis til vinter, så også pligthuggeren kan få noget at lave. Thi det er enhver vikings drøm at bade i grødis.
Ædle vikinger, lad os stå fast omkring vore stolte traditioner og gå den nye sæson i møde med løftet pande. Med disse ord hejser jeg vort vikingeflag. Vedbæk Vikingelaug længe leve.
Steen Lindholm, Høvding
