Ærede Skjoldmøer, Valkyrier og Bersærker, stolte vikinger i Vedbæk Vikingelaug.
Velkommen til denne ærefulde dag, hvor vi atter hejser vores stander for at markere starten på den 49. sæson mens vinterens første pust rammer os i ansigtet.
Efter en lang, varm og våd sommer er vi endelig tilbage ved vores elskede Asgaard. Vores kroppe har savnet kulden, og ikke mindst har vi savnet hinanden. For hvad er vi uden fællesskabet, uden de grin, vi deler, og uden det kolde gys, der rusker op i vores sjæle?
I dag står vi stærkere end nogensinde før – med rekordmange 167 tilmeldte til standerhejsningen og en fremgang på hele 200 nye medlemmer er vi nordkystens stærkeste laug i både antal, sammenhold og traditioner.
Velkommen også til alle I nye.
I er nu en del af en stolt tradition, og I kan se frem til meget mere end blot badeoplevelser. Jeres rejse er kun lige begyndt, og vi glæder os til at lære jer at kende hver og en. Husk at ved at være med og deltage i så meget som muligt får i allermest glæde af Vedbæk Vikingelaug. I har desuden som nye et ansvar for at komme ind og være med og alle vi andre har et ansvar for at byde jer velkommen og tage godt imod jer. Det vil vi gøre.
Men hvad ville vores laug være uden dem, der gør alt dette vores skønne laug byder på muligt? Vores 78 frivillige, der uselvisk giver af deres tid og kræfter, så vi andre kan nyde livet og nuet. Til dem vil jeg sige en stor tak! I er hjertet i Vikingelauget, og vi hylder jer. Til alle jer andre: Tilmeld dig som frivillig og oplev den største gave, nemlig fællesskabets styrke og glæde ved at gøre en forskel. Høvdingen vil være stolt og glæde sig over hele 100 frivillige.
I denne sæson har vi mange aktiviteter i vente. Husk alle at deltage i de mange aktiviteter:
Tilmeld jer og deltag også i:
Vedbæk Vikingelaugs historie, unikke kultur og ikke mindst vores gamle Asgaard går langt tilbage. Alt dette har vi kun til låns og som vi alle skal passe på og overdrage til næste generation. Derfor ønsker høvdingen og den samlede bestyrelse ved sæsonstart at alle genlæser vores ordensregler der hænger flere steder i Asgaard og på vores hjemmeside og kontakter os hvis der er noget man ikke helt forstår?
I dag ønsker vi specielt at fremhæve 4 af vigtige ordensregler:
Vi gør opmærksom på at regler ikke er vejledende eller et regelsæt der kun skal overholdes når et medlem fra bestyrelsen er til stede eller hvis man ikke er alene. De skal altid overholdes. På alle medlemmers vegne tak.
Et særligt og yderst populært værelse i Asgaard er netop vores sauna der endnu, trods sin popularitet, ikke har fået sit eget mytiske navn som andre ærede sale i Asgaard.
Det skal der rådes bod på til glæde, ære og stolthed.
Dit nye navn kære sauna der huser kystens varmeste grader er guden for lys, skønhed, kærlighed og renhed. Guden symboliserer også indre ro og harmoni, hvilket passer godt til dig kære sauna, hvori vi finder nærvær og stilhed. Dit gudenavn var også kendt som en gud, der blev elsket af alle, og du udstrålede varme, både i fysisk og overført betydning. Guden blev betragtet som næsten usårlig, hvilket også afspejler den styrke som vi oplever i saunaen efter det kolde gys.
Jeg døber dig derfor i Odins, Thors og Freya’s navne: "Balder"
Snart skriver vi historie, for i år fejrer vi den 49. sæson siden laugets begyndelse i 1975, og næste år kan vi med stolthed fejre vores 50-års jubilæum. Vores nabolaug i nord Hørsholm Rungsted Vikingelaug fører an i år og vi ønsker dem tillykke med deres 50-års jubilæum i denne sæson. Jeg var inviteret i går til deres standerhejsning og dåb og overrakte deres høvding den fornemste gave vi har i Vedbæk Vikingelaug nemlig den attraktive sølvkåbe og de hilser taknemmeligt tilbage.
Vi ser således også frem til en ganske særlig begivenhed i det kommende år: Nemlig vores 50-års jubilæum! Markér lørdag den 23. august 2025 i jeres kalendere, for dér fejrer vi jubilæet med fest i vikingeånd, kammeratskab og med kolde dyp. Det bliver en hyggelig, sjov og minderig fest som vi håber, vil tiltrække både nyere og ældre medlemmer, unge som ældre – en fest som ingen må gå glip af!
Kære vikinger, denne sæson vil blive kold. Vi ser allerede for os grødis om Bifrost og iskrystaller, der danser på havets overflade. Men sådan er livet for vikinger – og det er præcis dér, vi trives bedst. Må vores pligthugger få travlt, og må vi alle forlade Asgaard hver dag – sundere, gladere og klogere.
Lad os hejse standeren og byde kulden velkommen!
Vedbæk Vikingelaug længe leve
Hurraaa, hurraaa, hurraaa
Hurra, hurra, hurra
Hil, hil, hil
Torben Wiese
Høvding