Ædle Valkyrier, Bersærker, Skjoldmøer, Vikinger og Skjoldunger!
Endnu en gang mødes vi her ved Øresunds viltre bølger for at afslutte den 45. sæson i Ægirs tegn. Odins ravne Hugin og Munin har trofast fløjet hvert morgengry over Asgaard i håb om at finde livstegn, men de har ikke kunnet melde andet tilbage, end at de ikke kunne få øje på nogen vikinger i huset. Årsagen er den enkle, at den ækle jættekvinde Corona og hendes stygge søn Virus kort før vintersolhvervsfesten fik Midgårdsormen med den lange hale til at lægge sig hele vejen uden om Asgaard for at forhindre vikingerne i at komme ind. Dette lykkedes til fuldkommenhed, ormen hvæsede og spyede ild, og vikingerne blev henvist til samvær udendørs med en sværdklinges afstand for at holde den stygge Virus stangen. Således gik den vinter.
Vintersolhvervsfesten blev også en miserabel affære. Midgårdsormen slangede sig som sagt om huset, og det sædvanlige festlige drikkelag, hvor vikingerne plejede at rave rundt mellem hinanden i vintermørket, måtte aflyses. Der blev kun ofret et par håndfulde østers til Ægir, hvilket vakte havgudens mishag. Derfor bad han vindenes gud Njord om at sende nogle stormfulde og isglatte hilsener til vikingerne, som gled på Bifrost og faldt over hinanden.
Men ikke nok med det: Store skarer af skrællinger strømmede ind over vikingernes område. De slog frækt lejr for enden af Bifrost og barrikaderede broen med det resultat, at vedbækvikingerne ikke selv kunne benytte den til at komme i havet, men måtte se til, mens skrællingerne gav sig god tid og holdt ting på brohovedet. Vikingerne var gramme i hu, for skrællingerne var ikke til at jage væk, ligesom deres lusebefængte klæder fyldte broens bænke. Dette gav anledning til mange sure bemærkninger og enkelte tvekampe.
Mens Corona og Virus fortsatte med at husere, måtte vikingerne vænne sig til tingenes tilstand og forskanse sig så godt de kunne. De stænkede sig selv til med sprit både udvortes og indvortes og iførte sig mundbeskyttelse. Nogle forestillede sig, at mundbindene også kunne være et middel mod udbredelse af falske rygter i vikingelejren, men det viste sig desværre ikke at være tilfældet. Under alle omstændigheder lykkedes det dog at holde fjenderne på afstand, indtil hjælpen kom. Det skete efter solhvervsfesten, hvor den tapre kriger Vaccinus dukkede op. Han var søn af guderne Pfizer og Moderna og gik straks i gang med sit sværd med at hugge til Virus og Corona i den hensigt at give dem banesår. Det lykkedes kun til dels, for Virus og Corona skyndte sig at stikke halen mellem benene og trække sig tilbage, mens de overvejede en ny strategi for at komme vikingerne til livs.
Oven i alle disse genvordigheder begyndte den tredje istid i den anden måned efter solhvervsfesten. Havet frøs til is, og den gamle viking Allan hin Vidtfarne måtte hente isøksen frem og hugge hul i isen, for at vikingerne kunne få deres morgenbad. Det var ikke noget stort hul, og efter at 50 vikinger havde været nede i det, kunne man heller ikke påstå, at vandet var specielt lækkert, men i havet kom de i det mindste.
Her efter forårssolhverv venter vikingerne stadig på åbningen af Asgaard. Den ækle jættekvinde Corona og hendes stygge søn Virus er ganske vist flygtet ned til Bøllemosen, hvor de har travlt med at formere sig til nye modbydelige efterkommere, mens den tapre kriger Vaccinus med sit sværd Kanyle har sat Midgårdsormen mere eller mindre ud af spillet. Men den ligger stadig rundt omkring Asgaard og blokerer døren, og ingen har indtil nu haft kræfter til at fjerne den.
Ædle Vikinger, lad os trods alle genvordigheder glæde os over vort vikingeliv og vore stolte traditioner. Jeg har i går rådspurgt Vølven om fremtiden og fået gode tidender, idet hun spår, at den vil tegne sig lys for vort elskede laug. Med disse ord vil jeg nedtage standeren og lægge den på køl, indtil vi til efteråret kan hejse den igen. Men først vil jeg udbringe et leve for Vedbæk Vikingelaug.
Høvdingen
