Nytår betyder tid til at gøre status over det år, der er gået, og tid til at se fremad. Hvad det første angår, kan det siges ganske kort: 2022 blev et anno horribilis både i det store og i det små.
I det store, fordi krigen i Ukraine betød afslutningen på en lang årrække, hvor man kunne føle sig tryg i vor nordlige del af Europa. Vi danskere var udråbt til at være verdens lykkeligste folk, og i vort fredelige fædreland var hovedparten af os i stand til at betale vore energiregninger, mens inflationen var nærmest ikke eksisterende og pensionsformuerne voksede støt. Sådan er det ikke længere. Putins ukraineprojekt med tilhørende rædsler satte i februar en brat stopper for trygheden, og vi vågnede op til en erkendelse af, at fred er en skrøbelig størrelse, at vi har været naive, og at den menneskelige ondskab, som vi hver dag i medierne er vidne til, ikke kender nogen grænser: lidelserne er ubeskrivelige og de ødelagte menneskeskæbner uden tal.
En klog præstekollega sagde engang i en vielsestale, at en af udfordringerne for os mennesker er at lade de små ting i tilværelsen forblive små. Mon ikke vi kan være enige om, at de følger af energikrisen, som vi for tiden oplever i Asgaard, sammenlignet med de ovenfor beskrevne tilstande er i den absolutte småtingsafdeling? Men lad nu diskussionen ligge, - samtlige argumenter for og imod restriktionerne er velkendte, så der er ingen grund til at trampe videre i det rosenbed. Derimod er det relevant at lære af efterårets begivenheder: det er tydeligt, at konflikter som dem, vi har oplevet, er ødelæggende for vort sociale samvær, ligesom det heller aldrig har været formålet, at vort laug skulle forvandles til en diskussionsklub eller verbal krigszone. Lauget skal være en oase i hverdagen, hvor vi alle i fred og fordragelighed kan nyde havets glæder og hinandens selskab, sådan som det i snart 50 år altid har været tilfældet. Den demokratisk valgte bestyrelse har nu som før ansvaret for på alles vegne og efter bedste evne at træffe de nødvendige afgørelser i tiden mellem generalforsamlingerne. Det kan så godt være, at det ikke altid går efter ens egne ønsker, - det ville faktisk være ret utopisk med omkring 1.300 medlemmer at forestille sig, at bestyrelsen altid kan tilgodese enhvers behov, men vi forsøger hele tiden at finde en balance mellem mange ofte modsatrettede synspunkter. Skulle man være uenig i kursen, er det helt ligetil at stille op ved næste generalforsamling og lade sig vælge, så man fremadrettet kan få lejlighed til fremføre sine egne synspunkter på rette sted.
Frivillighed er en af grundstenene i lauget, og sådan skal det fortsat være. Frivilligheden er bl.a. forudsætningen for at få tildelt et så favorabelt hus som det vi råder over, og den samme frivillighed holder i øvrigt også kontingentet nede på et overordentlig rimeligt niveau. Når vi endvidere alle er parate til at yde en aktiv indsats i forbindelse med laugets arrangementer og traditioner, skabes et værdifuldt sammenhold. Men vi er afhængige af, at der fortsat i vor kreds kan findes personer, som er villige til at bruge en betragtelig del af deres fritid i foreningens tjeneste, f.eks. som medlem af et udvalg eller bestyrelsen. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er opbakning til arbejdet. Derfor tak til de heldigvis mange medlemmer, som i 2022 har påskønnet dem, der gør en frivillig indsats. Mit nytårsønske er, at alle fremover vil medvirke til at genskabe den positive atmosfære i lauget.
Godt nytår!
Høvdingen
