Krav om mundbind

18. januar 2022 20:01 , af Steen Lindholm

Rudersdal Kommune har netop meddelt os, at der nu er krav om mundbind for personer over 12 år i alle kultur- og fritidsområdets bygninger og lokaler. Det gælder derfor også for Asgaard, og det betyder, at den hidtidige anbefaling er blevet til et påbud. Krav om mundbind gælder dog ikke, når man sidder ned, og heller ikke under udøvelsen af selve idrætsaktiviteten. Det sidste fortolker vi på den måde, at man ikke behøver at tage mundbind på fra omklædningsrummet ud til havbadet og retur, forudsat man tager den korteste vej, og heller ikke ind og ud af saunaen, forudsat man ikke stopper op undervejs.

Bestyrelsen