Meddelelser fra Bestyrelsen

18. januar 2023 11:27 , af Steen Lindholm

Sauna: Weekend-ordningen opretholdes indtil videre.

It-konsulenter: Vor skatmester og listemester oplever jævnligt, at medlemmer har svært ved at bruge hjemmesiden, som jo er nødvendig for en række funktioner i lauget, f.eks. kontingentbetaling og tilmelding til arrangementer. Vor listemester har publiceret vejledninger på hjemmesiden, men alligevel opstår der ind imellem problemer. Både den tidligere og nuværende ypperstepræst har hjulpet medlemmer med hjemmesideproblemer, men vi kunne i bestyrelsen godt tænke os, at flere medlemmer med it-erfaring ville stille sig (gratis) til rådighed for dem, der løber ind i problemerne, typisk ved at møde dem i Asgaard medbringende en computer eller smartphone og vise dem, hvordan man kommer over vanskelighederne. Hvis du vil være villig til at bruge lidt tid på dette formål, må du meget gerne kontakte høvdingen via hjemmesidens kontaktformular.

Bestyrelsen