Flere har rejst tvivl om reglerne for anvendelse af mundbind i Asgaard. Lad mig derfor starte med nogle direkte citatpluk fra Kulturministeriets retningslinier for idrætsorganisationer:
Man skal have mundbind på, når man ikke udøver sin idrætsaktivitet. Der vil dog være en undtagelse… f.eks. i forbindelse med badning eller i et omklædningsrum.
Når man går ud af omklædningsrummet i sit idrætstøj (på vej til sin idrætsaktivitet), skal man ikke have mundbind eller visir på...
Når man har svømmetøj på og går til og fra bassinet, skal man ikke have mundbind eller visir på. Men man skal have mundbind eller visir på, når man kommer (ankommer til Asgaard) og går ind i omklædningen, og når man forlader stedet (omklædningsrummet efter endt idrætsaktivitet).
Parenteserne skyldes undertegnede og er et forsøg på at gøre teksten mere forståelig, og de demonstrerer samtidig de vanskeligheder med at udtrykke sig præcist, som vi i disse tider udsættes for i meddelelser fra sundhedsmyndigheder og ministerium.
Lad mig nu forsøge at udlægge teksten. Vi tager den fra begyndelsen: Når man ankommer til Asgaard, skal man være iført mundbind, og det gælder, uanset hvilken indgang man benytter, altså også for verandadørens vedkommende. Man spritter straks ved ankomsten hænderne af.
Når man er kommet ind i omklædningsrummet, er det tilladt at tage mundbindet af. Dette gælder under omklædningsproceduren, ligeledes på vejen direkte ud til havbadet og retur, eventuelt med et styrtebad, som vel kan medregnes i idrætsudøvelsen, fordi det kan være relevant at skylle havvandet af, før man igen klæder sig på. Men det forudsættes, at man bevæger sig direkte mellem bad og omklædningsrum. Stopper man op undervejs, for eksempel i køkkenet for at veksle ord med en anden vinterbader, skal mundbindet på.
Efter påklædning ifører man sig igen mundbind, før man forlader omklædningsrummet, enten for at fortsætte ud i verden eller for at bevæge sig ind i Valhal eller op på 1. sal for at deltage i socialt samvær efter de gældende retningslinier med max. antal personer i hvert rum. Når man der sidder ned, kan man tage mundbindet af, men rejser man sig, eksempelvis for at hente kaffe, skal mundbindet på, - nøjagtig som det er tilfældet på en restaurant. Efter endt samvær spritter man både bord og siddeplads godt af.
Så vidt, så godt. Her kunne vi godt indlede en længere diskussion af betimeligheden af det kulturministerielle påbud, eksempelvis hvorfor man skal have mundbindet på gennem verandadøren, når man alligevel gerne må tage det af i omklædningsrummet 10 sekunder senere? Eller hvorfor man gerne må komme ind i Asgaard ad stranddøren eller verandadøren uden mundbind efter havbadet, mens man skal have mundbind på, hvis man ankommer til huset hjemmefra, iført overfrakke og med badetaske og benytter den selvsamme indgang? Der kan sikkert findes flere mærkværdigheder, men det korte af det lange er, at de officielle regler SKAL følges, indtil de afløses af nogle andre. Bestyrelsen er over for ministeriet ansvarlig for, at de overholdes, og vi må hjælpe hinanden med at sørge for, at det sker. Alternativet vil være at lukke Asgaard igen, og det har ingen af os lyst til.
Til sidst: Afstand og afspritning er stadig vigtigt, gerne tilsat venlig indbyrdes adfærd. Og måske er det en god idé at have som princip, at er man i tvivl, så tag mundbindet på!
Fortsat god badning.
Hil hil hil
Steen Lindholm, Høvding
