Kære Skjoldunger, Skjoldmøer, Vikinger, Valkyrier og Bersærker,
Udklædt med en imponerende kreativitet og sprudlende glæde trådte først 10- og 25-års vikingejubilarer ud fra Asgaard søndag d.19/1-2025 for at blive døbt i det iskolde vand.
Den kølige vinterluft fyldtes med jubel og latter fra masser af tilskuere, der indtog Mor Ellens varme drik under seancen.
Herefter blev 20 entusiatiske nye medlemmer, døbt for første gang. Med kulden bidende i kinderne hilste de udfordringen velkommen, og med et endnu større smil på læberne efter ceremonien kunne de stolt kalde sig vikinger og skjoldmøer.
De modige ansigter reflekterede vores leg og fællesskab, mens de steg op fra vandet dryppende i deres skønne kostumer.
Fotografierne af ovenstående begivenhed er nu sat i rammer og kan nydes til skue i Asgaard de næste tre uger.
Fra 4. marts må I gerne tage jeres billede med hjem til minde om en dejlig dag.
Hil, hil, hil
Nith