Ærede vikinger,
I dag er årets korteste og mørkeste dag, men kl. 16.03 vender det hele, og vi går atter mod lysere tider med flere minutters lys for hver eneste dag.
Netop nu for én uge siden fejrede vi vintersolhverv i lauget – en af vores ældste traditioner. Af hensyn til både de frivillige og de øvrige medlemmernes juletravlhed fejrer vi den ikke i dag, så tæt på jul.
Morgenen bød på fællesskab og fest: Over 400 østers blev nydt, champagnen flød, og det nye tiltag med rejeanretninger blev også taget godt imod. Traditionsrige taler fyldte morgenskumringen, sangene lød, og snakken gik lystigt.
For vikingerne var vintersolhvervet et vendepunkt, hvor solen og naturens kræfter blev æret. Havet spillede en central rolle i deres liv, og man ofrede og skålede for gudern Ægir og Njord, , der herskede over hav og sejlads – for god fangst og tryg færd. Med østers og rejer fra havet og skåle i glas og bæger blev der denne morgen givet endnu et lille nik til de gamle traditioner, i en som altid hyggelig ramme.
Er du frisk - eller vil du du være det - her til morgen så lyt og dans til Lord Siva's hit Solhverv her nedenfor hvor han bl.a. synger:
"Solhverv, solhverv
Kom sig, du ka' li' mig
Gi'r du en time mer', vil jeg brug' den time på dig"
https://www.youtube.com/watch?v=GJPErf-KKsU
📸 Se stemningsbillederne fra vintersolhvervsmorgenfesten herunder og oplev glimt af fællesskabet.
Har du fået lyst til at:
markere årets mørkeste dag med lys, bobler og havets glæder
opleve en af laugets stolte traditioner
være med, når vi fejrer, at dagene igen bliver længere
… så glæder vi os til at se dig næste år, når vi igen samles til vintersolhverv.
Tak til alle frivillige, der igen var med til at gøre morgenen mindeværdig – vi ser allerede frem til næste fejring 🌊🌞
Glædelig solhverv og fjerde advent til jer alle✨
Hil, hil, hil
Torben Stortaler
Høvding