Eftermiddagshygge med vin fredag d. 27/3 😃

13. marts 2026 16:53 , af Mikael Kepp

Kære alle,

Vi byder foråret velkommen med endnu et 'eftermiddagshygge med vin' og masser af godt selskab 😄

Arrangementet er for alle medlemmer i lauget - nye som gamle, deltids- og fuldtids - og det foregår fredag 27/3 fra kl 16-18.

Fredagshygge er efterhånden blevet en tradition, og der er altid mange mennesker samt en livlig og afslappet stemning. Så det kan være en god ide allerede nu at reservere dagen i jeres kalendere, hvis I vil være med til at skabe endnu en hyggelig sammenkomst.

Der vil være vin, bobler, lemonade, vand og ingefærshots samt lidt chips/snacks.

Og alt dette er en del af kontingentet. Men selvom det ikke koster noget at deltage, er det fortsat vigtigt, at I tilmelder jer, så vi ved hvor meget, der skal købes ind.

Det foregår i bedste 'åbent hus' stil, og I bestemmer selv, om I deltager fra starten eller kommer senere, og om I bliver i 20 minutter eller fra start til slut 😉

Klik her for at komme til aktiviteten, hvor I kan tilmelde jer. 

https://www.vedbaek-vikingelaug.dk/event/Activity2518933566112507895/202603131500GA

 

Sidste frist for tilmelding er tirsdag d 24/3

 

Hyggelige hilsner fra Birgit, Nith og Mikael 😃