Frivillige til 2 velkomstmøder med de nye skjoldunger + opfordring til at blive frivillig

28. september 2025 09:55 , af Torben Wiese

Kære Vikinger,

Vedbæk Vikingelaug byder velkommen til nye skjoldunger på:

  • Tirsdag den 30. september kl. 19.00

  • Onsdag den 8. oktober kl. 19.00

- i Vedbæk Kulturhus i Stationsbygningen.

Det er altid en festlig stund, når vi møder de nye, glade og nysgerrige kommende vikinger, der længe har ventet på at blive en del af vores laug og sammenhold – og nu endelig kan træde ind i fællesskabet.

Vil du være med til at give dem en stor og hjertelig velkomst, så tilmeld dig som frivillig på en eller begge aftener. Vi rækker ud efter 5 stærke hjælpere hver aften.

⚔️ Er du endnu ikke skrevet på frivilliglisten? Vi tæller nu hele 88 trofaste frivillige vikinger, men der er altid plads til flere i skaren. At være "frivillig" er – som navnet antyder – også helt frivilligt. Du melder dig kun til de enkelte aktiviteter, når du har lyst og tid i løbet af året. Men for at vi kan spørge dig skal du stå på Frivilliglisten - du skal figurere som "Frivillig" på din "Profil" i GoMember systemet.

Du ændrer nemt din profil således: klik på dit navn til højre for dit billede oppe i højre hjørne, så → "Redigér dine data", så → nederst under "Egne valg" vælg "Frivillig", så → Klik på "Gem"" nederst - og så er du med på frivillig holdet

Må solen skinne over din søndag☀️

Hil, hil, hil!

Torben Stortaler Wiese
Høvding af Vedbæk Vikingelaug