Godt nytår alle sammen,
Vinteren er over os og det betyder sne, sjap, is og sandfygning. Det kræver lidt, af alle os, der kan gribe en kost, skovl og moppe.
Jeg beder alle om at betragte Asgård og Bifrost som værende vores fælles ”hjem”. Vi skal holde det pænt og sikkert.
Jeg har netop i dag set to raske mænd skovle al sandet væk fra broen ved trappen – det gør Frank og andre tit og ofte.
Og tak til alle som bemærker det med glæde og modtog den kække bemærkning ”ta´gerne selv en skovl” som svar. Og ja, det må I meget, meget gerne😊 Det er en fælles opgave at løse og løfte dagen igennem – fra første hold på broen til sidste saunadyp.
Skovle, kost, spader og rivejern hænger nede i kælderen på væggen til venstre. Gi´et nap med og gerne flere medlemmer ad gangen – så er det hurtigt overstået og sikkert at færdes for alle. Jeg selv tog nedgangen til hoveddøren og trappen foran Freja, det tager ingen tid.
Det samme gælder omklædningsrum – og saunagangen – hold gulvene rene og tørre. Der er mopper i begge rum og papirhåndklæder på toiletterne, lige til at snuppe det værste med.
Tusinde tak og glædelig vinter.
Hil, hil, hil
Borg Mester Anette