Hilsener og hornskål, ærede Frivillige Vikinger i Vedbæk Vikingelaug!
Sæt jer godt til rette, lad vinen flyde og ørerne være åbne – thi jeres høvding har vigtige ord at bringe fra langbordets ende.
Det er i år anden gang, vi samles til Frivilligfrokost – en tradition, der er næsten lige så ædel som Valhal’s daglige festmåltider – dog med færre sværd og lidt mere avocado.
Vi er nu 88 seje frivillige – ikke langt fra 100, hvilket ifølge gamle vikingetegn betyder, at vi snart må udvide langhuset. Og hele 44 af jer er kommet til frokosten – I har åbenbart lært noget af Freja, gudinden for kærlighed, skønhed og... smørrebrød.
Tak til jer alle – for jeres indsats, jeres tid, og jeres offervilje (dog ikke i bogstavelig mytologisk forstand). Én frivillig time kan gøre en forskel for 300 mennesker – det er næsten mere magtfuldt end Thors hammer.
I Vedbæk Vikingelaug betyder "frivilligt", at vi stiller os selv og vores energi til rådighed – ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. Det er som at melde sig til et togt, ikke for guldet, men for fællesskabet og æren.
Og mens mange i Midgård (det almindelige arbejdsliv) arbejder for mønt, så yder vi som frivillige både uden løn og med hjerte. Det kaldes altruisme – en smuk dyd, værdsat af både gamle guder og moderne vikinger.
Når man yder frivilligt arbejde:
I gamle dage – og vi taler rigtigt gamle dage, som i før mobiltelefoner og mikrobølgeovne – da vidste vikinger noget, vi i dag er ved at genopdage: At stærke bånd mellem mennesker ikke bare var rare at have – de var livsnødvendige. En viking uden sin stamme var som en båd uden årer – man kan godt flyde lidt rundt, men man kommer ingen vegne og ender let i en fjord af ensomhed.
Forskning – og vi taler både moderne forskning og visdom fra gamle skjaldedigte – viser, at venskaber, fællesskab og meningsfulde relationer er mere helbredende end både urtete, yoga og valkyriernes sang. Når vi står skulder ved skulder, griner, knokler og hygger, så styrkes ikke kun vores sjæl og sind, men også vores immunforsvar og livslængde. Det er som om kroppen siger: "Ah! Her hører jeg til."
Ensomhed derimod... det er som at være den sidste tilbage på et togt, efter at de andre er sejlet hjem. Tomt. Trist. Og ret upraktisk, hvis man skal bære hele byttet alene.
Derfor er det, vi gør i Vikingelauget, så vigtigt: Vi bader ikke bare og udfører vores traditioner – vi bygger relationer. Vi skaber en plads ved langbordet for hinanden. Og det, kære medvikinger, er ægte styrke. Ikke den man får af proteindrikke, men den man får af at blive set, hørt og holdt af.
Tænk på alt det vi frivilligt og sammen har roet i land denne sæson, bl.a. :
- og meget, meget mere. Vi har styret skibet gennem både storm og sol – og det uden at tabe kompasset!
Men husk, ærede skjoldmøer og krigere – vi må ikke hvile på laurbærbladene. Frivilliglisten er ikke en runesten for de faldne – den skal leve og opdateres! Har man derfor stået to sæsoner uden at bidrage, må man tage sit navn af og melde sig igen, når man er klar til nye togter.
Vi har nu også fået en ny funktion i vores aktivitetskalender hvor I kan vælge de traditioner, I vil kæmpe for. Husk: der er kun 10 frivillige pladser pr. aktivitet – det gælder om at være hurtig som Loke.
Så lad os nu fejre, spise, synge og skåle – for fællesskab, frivillighed og fremtidige bedrifter.
Lad os rejse os og udbringe et længe leve for Vedbæk Vikingelaug – og måtte Odin, Thor og ikke mindst Frivillighedens Ånd følge os i jubilæumssæsonen nr. halvtredsindstyve!
Vedbæk Vikingelaug længe leve
Hurra, hurra, hurra
Hurra, hurra, hurra
Hil, hil, hil!
Torben Stortaler Wiese
Høvding
