Mobiltelefon guide

28. oktober 2019 17:53 , af Anders Svanholm Rosenbeck

Der har været et par spørgsmål om anvendelse af vores hjemmeside på mobiltelefoner – bl.a. til baderegistrering som alternativ til at benytte skærmen i Asgaard. Leverandøren af den platform vores hjemmeside er opbygget på hedder Memberlink, og der findes en "Memberlink App", men den kan IKKE anbefales (dækker ikke al funktionalitet og holdes ikke tilstrækkeligt opdateret).

Men vores hjemmeside fungerer ganske fint på telefonen alligevel! Man tilgår den via sin browser på telefonen som man tilgår enhver anden hjemmeside. Chrome, verdens mest udbredte browser, kan klart anbefales, men Safari burde fungere lige så fint. Vær dog opmærksom på at visse ældre telefoner ikke supporteres!

På vedhæftede tre billeder (”screen shots” fra min egen telefon) kan man i 7 steps se hvordan jeg her til morgen loggede på hjemmesiden og registrerede badning. Telefonen fungerer meget fint til dette formål, syntes jeg. Og ligeså fint til at læse nyheder, tilmelde sig saunagus osv.

Når man er på hjemmesiden i Chrome på telefonen, kan man i menuen vælge "Føj til hjemmeskærm" / "Add to Home screen" og så får man en knap på sin skærm - som enhver anden App - til at tilgå hjemmesiden med. Jeg ved ikke om Safari tilbyder samme mulighed.

Dbh Anders