Solhverv og østers

3. december 2021 14:16 , af Steen Lindholm

Bestyrelsen har besluttet i år at gennemføre Vedbæk Vikingelaugs traditionelle solhvervsfest. Vi mødes søndag den 19. december klokken 8 om morgenen og spiser østers og drikker vor egen medbragte champagne, og når solen står op på årets næsten korteste dag, fyres kanonen af for at markere, at nu går det atter mod lysere tider. Østersskallerne ofres siden til Ægir. Har du ikke tidligere været med til østersfesten, skulle du prøve det! Der er en helt speciel stemning denne decembermorgen, hvor skaldyrene ligger opmarcheret på borde udenfor Asgaard. Du kan bestille og betale for dine østers her på hjemmesiden under menupunktet Arrangementer. Spiser du ikke østers, er du velkommen til at medbringe din egen mad, og du behøver så ikke på forhånd at tilmelde dig, - tilmelding er kun nødvendig for at vi kan bestille skaldyrene. Alle medlemmer er velkomne, men naturligvis skal der vises coronapas, hvis man opholder sig inden døre.
Sidste mulighed for at bestille østers er søndag den 12. december.