Sommerfest i Vedbæk Vikingelaug

19. april 2022 13:13 , af Steen Lindholm

Vikinger holder af at feste, og derfor har bestyrelsen planlagt at holde sommerfest lørdag den 18. juni. Vi har lejet et stort telt, der kan rumme max. 300 personer, og som vil blive stillet op på havnen i Vedbæk. Vi mødes klokken 17, og så går det løs. Vi indtager en lækker menu, og siden spiller Rudersdal Big Band op til dans, ligesom der vil blive underholdning af forskellig art. Festen er for medlemmer af Vedbæk Vikingelaug, men man kan ved denne lejlighed få lov at invitere en ledsager med.

Prisen for deltagelse er 250 kr. pro persona, og den inkluderer spisning og velkomstdrink, men ikke øvrige drikkevarer, som kan købes på stedet.

Man tilmelder sig her på hjemmesidens aktivitetsmenu efter princippet ”først til mølle”. Sidste frist for tilmelding er lørdag den 4. juni.

Bestyrelsen