Vor sædvanligvis festlige standerhejsning bliver desværre også ramt af coronarestriktionerne. Der bliver intet indendørs arrangement, og den lille spisning, som plejer at følge efter ceremonien, er aflyst. Udendørs byder VVL på en dram. Regeringen har begrænset deltagelsen i arrangementet til 50 personer, og man bedes derfor på forhånd anmelde sin deltagelse på vores hjemmeside efter princippet først-til-mølle. Et område foran Asgaard bliver stribet af, og inden for denne ramme kan de anmeldte deltagere opholde sig med behørig afstand til de omkringstående. Vi kan naturligvis ikke forhindre andre i at passere forbi, - det er jo et offentligt område, - men vort arrangement vil som sagt befinde sig inden for de afmærkede linier. Deltagerne bedes iføre sig mundbind, og føler man sig på dagen uoplagt eller sløj, bedes man blive hjemme.
Hil hil hil
Steen Lindholm, Høvding