Tak til vore Frivillige Vikinger: Samling til frokost og hygge

18. april 2024 16:48 , af Torben Wiese
Velkommen, ædle frivillige Viking,

Vi skatter og ærer dit og de 74 andre frivillige Vikingers strålende indsats og hjælp, som har lyst op i årets løb.

For at vise vores taknemmelighed og ærbødighed for jeres store gerninger, indbyder lauget til en hjertelig frokost lørdag den 11. maj 2024.

Saunaen vil blive åbnet ekstraordinært fra kl. 10.00 - 12.00, så alle frivillige, der ønsker det, eksklusivt kan nyde varmen endnu en gang.

Kl. 12.00 samles vi alle i de fornemme saloner på øverste sal i Asgaard, hvor vi sammen vil nyde kolde drikkevarer, dække bord og skabe hygge.

Derefter vil vi blive forkælet med en lækker frokost fra restauranten "Du & jeg" i Vedbæk. Høvdingen vil holde tale, og der vil være tid til dialog om bl.a. det frivillige arbejde. Vi afslutter med kaffe, hvorefter vi sammen vil rydde op og ønske hinanden en vidunderlig sommer.

Selv hvis du endnu ikke har haft lejlighed til at deltage i frivilligt arbejde, er du naturligvis hjerteligt velkommen. En værdifuld sidegevinst ved det frivillige arbejde er netop de relationer og det skønne samvær, vi deler.

PS: Frokostmenuen er fast, men hvis du ønsker vegetar frokost i stedet, bedes du venligst kontakte Borgmester Peter Sarstad pr. mail , så snart du har tilmeldt dig via aktivitetskalenderen.

Tilmeldingsfristen er den 7. maj.

Vi ser frem til at møde så mange af jer som muligt og takke jer for jeres indsats gennem året og for fremtidige indsatser.

Hil, hil, hil!

Torben Wiese

Høvding